49 brugere online
|
Valg af teleskop
|
Lyra har Danmarks største udvalg i astronomiske teleskoper. Og selvom det giver dig et langt bedre sammenligningsgrundlag for at finde det rigtige teleskop, så bliver det jo ikke lettere af den grund! Vi har derfor lavet denne korte gennemgang af de forskellige teleskop typer og hvad de hver især er gode til, for at hjælpe til at vælge det rette teleskop.
De forskellige teleskoper og deres opbygning
Teleskoper er i hovedtræk opbygget af et optisk element der samler lyset i den ene ende, og et okular i det andet. Okularet er det optiske element man kigger i, og okularudtrækket gør det muligt at justere det frem og tilbage til man når fokus og billedet er skarpt.
Der er herunder 3 forskellige teleskoptyper:
Linseteleskoper (refraktorer), som består af en linse der samler lyset og en eller flere korrektionslinser. Okularudtrækket er bagerst.
Spejlteleskoper (også kaldet en reflektor elelr en 'Newton') består af et hul-spejl bagerst, et skråtstillet spejl forrest og oularudtrækket i siden af teleskopet.
Hybridteleskoper er spejlteleskoper med et hovedspejl bagerst og et mindre spejl forrest der kaster lyset tilbage ud gennem et hul i hovedspejlet, til okularudtrækket bagerst. Derudover er der en eller flere korrektionslinser forrest eller bagerst i lysstrålegangen.
Der er fire forskellige typer hybridteleskoper, som hver især har deres styrker og svagheder.
Disse tre typer teleskoper findes så i forskellige afskygninger; Korte, lange, kompakte og meget mere.
 Linseteleskoper:
- Widefield refraktorer (Korte akromater). Kompakt, robust og gode til visuelt widefield
- Akromatiske refraktorer. Robuste, høj kontrast, kun lille farvespredning
- ED og APO refraktorer. Kompakte, robuste, Meget høj kontrast, super til widefield, såvel som planeter og CCD-foto, men dyre
Spejlteleskoper:
- Newtons Stor åbning for pengene, ret god kontrast.
- Dobsonian er i principielt også en newton. Stor åbning for pengene, ret god kontrast.
Hybridteleksoper:
- Maksutov Cessgrain (Mak) Kompakt, robust, høj kontrast
- Schmidt-Cassegrains (SCT) Kompakt, godt all-round teleskop.
- Richtey Crethiéns (R/C) Kompakt, fladt fotografisk felt.
- Dall-Kirkham (DK) Kompakt, høj kontrast.
Der findes desværre ikke noget "Det perfekte teleskop"; De har alle deres fordele og ulemper, der hver især gør dem bedre til noget og mindre egnede til noget andet. så for at vælge det helt rigtige teleskop til dit behov, er det vigtigt at du gør dig det klart, hvad du vil med det, og dine krav og forventninger.
Hvad skal teleskopet bruges til?
I store træk er der 3 forskellige discipliner indenfor astronomi, som stiller hver sine krav til teleskopet;
- Små lyssvage galakser og tåger som kaldes "Deep Sky Objekter" (DSO)
- Store stjernetåger og -hobe, som samles under betegnelsen "Widefield" (WF)
- Månen, planeterne og evt. Solen
Hver af de tre hovedkategorier, kan man enten observere eller fotografere, så der er seks forskellige kategorier at vælge imellem.
Er man ny indenfor amatørastronomi, har man naturligvis ikke så meget forhold til, hvad der er spændende; Det er noget man finder ud af hen ad vejen. Men hvis man kan snævre det lidt ind, kan man vælge et langt bedre teleskop til det eller de formål.
|
Visuelt
|
Fotografisk
|
Deep
Sky
|
Stor lyssamleevne og gode
okularer er vigtige, når man skal observere små lyssvage
tåger. En god søger og/eller computerstyring er også et klart plus.
Hvis man ikke bor et mørkt sted, skal den kunne transporteres
Bedste valg: Newton, SCT, DK
________________________________________
|
Man kan enten bruge et Deep sky CCD-kamera
eller et digitalt SLR kamera. Hvis man vil bruge SLR kamera, skal man bruge et teleskop en
større brændvidde. Derudover er en solid montering med motorer også vigtig
Bedste valg: Newton, R/C, APO (m/CCD)
________________________________________
|
Widefield
|
Man behøver ikke noget
kæmpe teleskop for at observere widefield tåger, for der er
mange store og forholdvist klare tåger og hobe. Man kan
endda nøjes med en alm. håndkikkert.
Bedste valg: Widefield refraktor, ED, kort newton
________________________________________
|
Digitalt SLR kamera er bedst.
For at få et stort synsfelt skal man desuden bruge en kort brændvidde, have høj kontrast og et helt fladt felt. Bruge evt. filtre for at reducere kunstigt lys.
Bedste valg: APO, ED eller lille newton
________________________________________
|
Måne/planeter
|
Man kan vælge enten at satse på stor åbning og og kontrast, eller meget høj kontrast. Man skal desuden have et godt okular, der giver en
passende høj forstørrelse. Bruge evt. farvefiltre
for at fremhæve forskellige detaljer på planeterne.
Bedste valg:
APO, DK, ED, akromat og lang newton |
Månen kan tages med alle digitalkameraer. Men de bedste planetbilleder
opnåes med CCD eller webcam ved at optage en
film og lægge alle billederne sammen til eet billede (Stacking),
hvorved kontrasten forøges kunstigt. Digitalkamera kan
også bruges.
Bedste valg: Alt (undtaget widefield refraktorer) |
Det gælder altså om at finde af hvilke af de seks discipliner i skemaet, som man gerne vil dyrke, og se hvilke teleskoper der er gode til netop dét. Man kan blive nødt til at gå lidt på kompromis, hvis der ikke er nogen type der dækker det hele.
Men generelt for begyndere er newton teleskopet det mest allround teleskop, der giver mest for pengene. De akromatiske refraktorer er også gode, hvis det skal være lettere at bruge, kunne tåle noget og vær egodt til planeterne og de klarere stjernetåger.
Andre krav man kan stille til teleskopet
Derudover er der andre krav man kan stille til teleskopet. Skal den være:
- Transportabel
- Robust
- Kunne bruges som udsigtskikkert
Newton teleskoperne er en klar vinder indenfor mange discipliner, når man tager pris/åbning i betragtning. Men de har et par ulemper; De lidt større modeller over 150mm åbning er ret store og uhåndterlige at flytte rundt på.
Hvis newton teleskoper bliver transporteret meget rundt, skal optikken desuden justeres regelmæssigt. De duer heller ikke som udsigtskikkert, fordi billedet er spejlvendt i en tilfældig vinkel, afhængigt af hvordan tubus er roteret.
Maksutovs og refraktorer er til gengæld både robuste, transportable og kan bruges som udsigtskikkerter.
Hvis man vil have en stor åbning der skal være til at flytte rundt, er hybridteleskoperne helt klart dem der er lettest at transportere rundt, i forhold til åbningen. SCT, R/C og DK fås dog ikke i begynderprisklassen, så hvis man leder efter noget under 10.000 skal man kigge efter Maksutovs.
De er jo så desværre lidt dyrere i forhold til størrelsen. Så hvis det skal være transportabel OG stor åbning under 10.000, kan man overveje en dobsonian som er til at skille ad.
Monteringen
Derudover er stativet - kaldet monteringen - teleskopet skal stå på naturligvis også vigtig. De findes basalt set i 2 udgaver, som hver kan fåes med eller uden computerstyring.
Alt-azuimuth stativet er ideelt egnet til udsigtskikkert-brug og som "grab and go" montering. De bevæger sig op/ned og højre venstre og er derfor ideelt egnet til til teleskoper der også skal bruges som udsigtskikkert. Uden computerstyring er de dog ikke egnede til foto og større forstørrelser. De små computerstyrede teleskoper er også af dene type; computeren beregner stjernernes bevægelse og følger deres bane på himlen. Egnet til observation og planet/månefoto
Ækvatorial monteringen er karakteriseret ved, at den ene akse står skråt og skal pege ca. mod nordstjernen. Dermed står aksen parallel med Jordens omdrejningsakse, så de følger samme bane over himlen, som stjernerne og planeterene gør. Med en motor der drejer en gang rundt i døgnet, følger de stjernernes bane over himlen. Hvis man vil lave mere seriøs astrofoto, skal man vælge en ækvatorialmontering. Computerstyringen kan så selv finde tingene på himlen.
Specielt for de mindre teleskoper, skal man overveje, om man vil lægge penge i en computerstyring, eller i en større optik; For computerstyringen udgør en stor del af deres pris, mens den for de større teleskopers vedkommende kun er et stykke ekstraudstyr
Et par gode allround valg
Det mest typiske ønske for en begynder er, at kunne se nogle fjerne galakser, planeterne, og måske at kunne fotografere dem lidt eller på et senere tidspunkt. Er budgettet så under 5000kr. er det helt oplagt et newton teleskop man bør kigge på.
Et andet typisk ønske er et teleskop der kan bruges til planeterne, Månen og de klarere stjernehobe og tåger OG som udsigtskikkert. I så fald er det oplagt at kigge på enten en akromatisk refraktor, eller en maksutov, hvis den også skal være transportabel.
Vi håber denne korte gennemgang giver en bedre baggrund for at vælge mellem de mange typer teleskoper, og vil også komme med flere mere uddybende artikler som denne.
Hvis den ikke har hjulpet er du naturligis meget velkommen til at kontakte os på info@lyra.dk eller telefon 2615 3133.
Med venlig hilsen
Lyra
|
|
Dankort