Ring til os på tel.: 26153133

Velkommen til Lyra

Teleskop-typer

Teleskoper kan se meget forskellige ud, men fælles for dem alle, er at de har et stort optisk element (et spejl eller linse) der samler lyset i et fokuspunkt.. Derudover er der også forskel på de stativer de står på.
Grundlæggende er der 3 typer teleskoper som hver især kommer i lidt forskellige varianter:

  • - Newton spejlteleskoper (Newtons og Dobsons)
  • - Cassegrain spejlteleskoper (SCT, Maksutov, HD, RC m.fl.)
  • - Linseteleskoper (korte- og lange akromater, samt ED refraktorer)

Newton spejlteleskoper
Newton teleskopet har et hovedspejl bagerst som samler lyset, og et lille sekundær spejl forrest, som reflekterer lyset 90grader ud til siden, så man kigger ind i siden af teleskopet forrest. Hovedspejlet er enten slebet som en parabel (Parabolsk newton) eller en kugle (Sfærisk). Et sfærisk hovedspejl er billigere at lave men giver ikke så skarpt et billede som et parabolsk.

En lang sfærisk newton (f/8) giver dog et billede der er næsten lige så godt som et f/4 Parabolsk. Newton-typen er den mest simple konstruktion og dermed den billigste at lave, så man får mest åbning for pengene med den type. De Parabolske newtons har en ret god kontrast og har som regel et lavt f/forhold (f/4-5) der gør dem gode til deep sky astrofoto

Newton teleskoperne er alle ret ens, men der er forskellige variationer der er værd at nævne: En lang (>f/6) parabolsk newton giver en rigtig god kontrast og er dermed også ypperlige til planeter. Dobson teleskoperne er også af newton typen.


Cassegrain teleskopet (SCT, Maksutovs, HD, RC med flere)
Cassegrain teleskopet har ligesom newtonteleskopet et hovedspejl bagerst og et mindre spejl forrest. Men sekundærspejlet sidder lige og reflekterer lyset tilbage gennem et hul i midten af hovedspejlet, så man kigger bagfra i Cassegrain teleskopet. Sekundærspejlet forøger desuden teleskopets brændvidde, så Cassegrainteleskoperne er væsentligt kortere rent fysisk, selvom de har en længere brændvidde og f/forhold.

Et cassegrain-teleskop har brug for en form for korrektions-linse, som der findes flere forskellige udgaver af, som har hver deres fordele og ulemper. De almindeligste typer er:

  • - Maksutov-Cassegrain: Supergod kontrast, men højere f/forhold (f/12-15): De er gode til visuelt brug og/eller store forstørrelser
  • - Schmidt-Cassegrain; er lidt mere kompakt og kan laves i større udgaver. Gode til deep-sky observation og planetfoto (f/10)
  • - Ricthey-Chretién designet bruger ikke en korrektionslinse, men hyperbolske spejle og er lidt dyrere at lave. Stort fladt felt og lidt lavere f/forhold (f/6-9) gør; dem gode til især deep-sky foto

Linseteleskoper (akromatiske og ED'ere)
Linseteleskoperne har en linse forrest som samler lyset og 1-2 ekstra linser der korrigerer for lysets farvespredning. Linseteleskoperne er det helt "klassiske" teleskop, hvor man kigger ind bagerst. De har en høj kontrast, men de såkaldte akromatiske refraktorer - og især de billigere korte modeller - udviser lidt farvespredning. For jo kortere de er - eller jo lavere f/forhold de har - jo mere udpræget er denne farvespredning som giver blå kant om klarere objekter.

- Et kort linseteleskop ved f/5 udviser dermed en del farvespredning. Ved lave forstørrelser ses det mest på de klarereste stjerner, så de giver et stort og kontrastrigt billedfelt. ved lave forstørrelser, men billedet 
- De længere akromater på f/10 og derover giver til gengæld en rigtig god kontrast og meget lidt farvespredning, så de er rigtigt gode til planeter
- De dyrere ED apokromater giver tilgengæld et knivskarpt og kontrastrigt billede både ved lave og høje orstørrelser, hvilket gør dem gode til widefield astrofoto, såvel som til store forstørrelser.

Linseteleskoperne vil med en diagonal give et retvendt billede, så de også kan bruges som udsigtskikkerter. Det gælder især de lidt kortere linseteleskoper som også kan give en mere passende lav forstørrelse. Derudover er de lettere at bruge nå man kigger gennem dem, som et "rør" og de er mere robuste. Sammen med deres gode evner på Månen og planeterne gør det linseteleskopet til et meget oplagt instrument at starte med.