Ring til os på tel.: 26153133

Velkommen til Lyra

Widefield foto med kameralinse (zoom)

Når man skal fotografere stjerner eller stjernetåger skal man eksponere længere tid, for at få de svage tåger med.

Den lette måde at fotografere stjerner på!
Teleskoper har en ret lang brændvidde så man kommer tættere på, men det betyder også at det stiller ret store krav til teleskops pol-indstilling, til motorens nøjagtighed og til fokuseringen. Hvis man derimod fotograferer store dele af himlen på en gang med kameraets egen linse, kan man få mange detaljer med på ret kort tid, og med beskedent udstyr.


På dette billede af Mælkevejen omkring Perseus, talte deepsky stacker godt 11.000 stjerner, som blev fanget med 2 x 60 sekunders eksponering, med en Canon 500D og 18-55mm standard-zoom. Cassiopeia's "W" står lodret lige under midten af billedet.

Det eneste det kræver er et ækvatorial-monteret teleskop med motor, samt et DSLR kamera med en linse.

Kameraet er så monteret ovenpå selve teleskopet (kaldet "piggy-back"), på den skrue som sidder på de fleste selv billige teleskoper. For Skywatcher og Celestrons vedkommende sidder den oven på den ene af de to ringe der holder tubus på newton og linseteleskoperne (men ikke på Skymax maksutoverne).

Der er 4 skridt i at tage piggyback foto
1. Pol-opstil teleskopet så præcist som muligt.
2. Sæt kameraet på "B" eller max. tid (fx. 30 sek)
3. Find et område af himlen og tag en serie billeder
4.Stackning og efterbehandling af billederne

Du skal bruge:
- Et ækvatorial-monteret teleskop med RA-motor
- Et DSLR kamera eller et godt lomme-kamera
- Gerne en trådudløser eller fjernbetjening til kameraet

Mobiltelefon-kameraer og de helt små/billige lommekameraer er sjældent lysfølsomme nok til at fotografere stjerner og tåger, men man kan godt få stjernebillederne med. Ellers er DSLR kameraerne klart de bedste til formålet


1. Pol-opstilling af teleskopet
En ækvatorial-montering er et stativ med et hoved hvor den ene akse kan opstilles parallelt med Jordens omdrejningsakse - mod nordstjernen - så en motor der drejer en gang rundt i døgnet ligesom Jorden, får kikkerten til at følge himlens bevægelse.

For at få den til at følge stjernerne præcist er det meget vigtigt at man retter den præcist mod himlens nordpol som er lige ved siden af Nordstjernen (Polaris). Hvis man ikke har en montering med polsøger kan man bruge kikkerten til at centrere på Polaris ved at rette den op mod nord (Dekl. kredsen skal stå på "90") og finde polaris ved at flytte benene på monteringen. Selv om det ikke er helt så præcist er det OK til piggybackfoto.

Hvis man har polsøger, skal man starte med at finde Nordstjernen i den. Dernæst skal man dreje kikkerten, så stjernebillederne i søgeren (Cassiopeja, Karlsvognen og Lille bjørn) vender på samme måde som på himlen, og centrere Polaris i den lille boble. Se evt. detaljer i kikkertens manual


2. Indstilling af kameraet
Hvis man har en trådudløser eller trådløs fjernbetjening til kameraet kan man sætte den på "B" og forsøge sig frem med eksponeirngstiderne. Hvis man ikke har det, kan man sætte den på max eksponeringstid og sætte den på timer (forsinket udløsning), så man ikke kommer til at ryste billedet når man trykker knappen ned.

Man kan sætte ISO værdien til max. som typisk er 1600-6400ISO, men som regel vil den næsthøjeste værdi (dvs. 800-3200ISO) give mere støjfrie billeder.


3.Om at tage billederne
Ofte er det himmelbaggrunden der sætter grænsen for hvor lang tid man kan eksponere når man laver piggyback-foto, men hvis man har en meget mørk himmel, kan det også være monteringens præcision.

I begge tilfælde kan man prøve sig frem til hvor lange eksponeringstider man kan tage før himlen enten bliver for lys, eller stjernerne begynder at trække spor.

Man kan sagtens bare tage et enkelt billede man kan behandle i photoshop eller GIMP2 (som er freeware), men hvis man tager 10-20 billeder og lægger sammen i et program som deepskystacker (også freeware), kan man få langt bedre resultater.

Hvis man bare vil tage et enkelt billede, skal baggrunden højest vøre 33% belyst, men hvis man tager en hel serie billeder for at stacke dem, er det bedst højest at lade dem blive 20% belyst. Når du har taget et prøveskud kan du se belysningsgraden på kameraets histogram-funktion.

Hvis du vil fotografere med vidvinkel - typisk 18mm på zoomen - kan du bare udvælge dig nogle stjernebilleder, eller en del af Mælkevejen. Men hvis du vil zoome ind og specielt hvis du har en lidt kraftigere zoom på - fx. 100mm - er det en god idé at finde nogle interessante områder på stjernekort først. Det kan fx. være M31 + M33, Orions bælte og sværd (M42). Syvstjernen (M45), eller dobbelthoben i Perseus (NGC884)


4. Stackning og efterbehandling af billederne
Billederne kan stackes (lægges sammen) i freeware programmet Deep Sky Stacker og efterbehandles i photoshop eller freeware-udgaven GIMP2 Det kan du læse mere om nederst i denne artikel



Herunder er et par forslag til begynderteleskoper som vil være velegnede til denne slags foto:

4 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende
  • Skywatcher Capricorn 70

    Skywatcher Capricorn 70

    70mm f/12,7 refraktor på EQ1
    Knivskarp optik til planeterne, Månen og de klarere stjernetåger.

    1.495,00 kr
  • Skyhawk 114P

    Skyhawk 114P

    114mm f/4,5 parabolsk newton på EQ1. Supergod kvalitet newton og ideel til at se stjerner widefield

    1.895,00 kr
  • Allview multi montering

    Allview multi montering

    Allview monteringen er beregnet til det hele: Som motoriseret stativ til udsigtskikkert, timelaps-foto eller panorama-foto, eller som en computerstyret GoTo montering

    4.595,00 kr
  • Explorer150P på EQ3

    Explorer150P på EQ3

    150mm f/5 parabolsk newton på EQ3. Med 2" Crayford udtræk og en super kvalitet ækvatorial-montering er den egnet til både at se og fotografere stjerner

    4.795,00 kr

4 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende