Ring til os på tel.: 26153133

Velkommen til Lyra

Måne og lidt planetfoto

Måne og planetfoto
Måne- og planeterne kan fotograferes med hvad som helst: Med et lomme-digitalkamera, Spejlreflekskamera, webcam/CCD - ja selv med mobiltelefon! Og tilsvarende kan et hvilket som helst teleskop også bruges, selvom nogle naturligvis er bedre end andre.



Med et målsøgerkamera (eller lommekamera) er Månen lige så let at fotografere, som den er at finde - Når du har fundet Månen i teleskopet og stillet billedet skarpt, slår du blitzen fra på kameraet, holder det tæt ned til okularet, zoomer ind indtil du har et passende synsfelt i okularet, og tager nogle billeder. Du kan evt bruge kameraets timer-funktion for at undgå at ryste kameraet når du trykker på udløseren

BILLEDE Hvis du gerne vil helt tæt på Månen eller planeterne kan man bruge samme metode, men med en større forstørrelse på kikkerten og zoome mere ind med kameraets zoom. Så bliver det en fordel at have en kamera-adapter til at holde kameraet stille og præcist placeret foran okularet, ved de større forstørrelser. Når man har kameraet fast monteret på kikkerten, kan man desuden bruge kameraets timer funktion, eller en fjernudløser, til helt at undgå rystelser.

Så sådan dan gør du:
1. Find Månen eller planeten i kikkerten og fokusér billedet, så det står helt skarpt
2. Slå blitzen fra på kameraet og slå evt. timeren til - brug en kort timer (typisk 2 sek.)
3. Hold kameraet ned til okularet og zoom lidt ind, så der ikke kommer mørke hjørner
4. Hold hånden helt roligt (hvis du ikke bruger en adapter) og tag billedet
5. Tag evt. flere billeder eller en film , så du kan stacke billederne


Spejlreflekskameraet (DSLR) er suverænt det bedste til at tage billeder af hele Månen eller store dele af den. DSLR-kameraet påmonteres direkte på teleskopet uden kamera-linse, istedet for okularet. Dermed bruger man teleskopet som supertelelinse uden overflødige linser imellem, så man får et helt skarpt og farverent billede.

De fleste lidt større teleskoper (Fx. alle skywatchers med 50,8/2" udtræk) har et indbygget 42mm T2 kamera-gevind (som sidder på 2"/1,25" adapteren), så man kun skal bruge en T2 ring til at montere kameraet på teleskopet. De lidt mindre teleskoper - og især newton teleskoperne, kan have lidt svært ved at nå fokus med et DSLR kamera, men når man bruger en barlow-linse kan det lade sig gøre

Når man har monteret kameraet på teleskopet, skal man finde Månen eller planeten i kameraets søger og fokusere ved hjælp af kameraets live-view funktion. Liveview har også en 5x/10x zoom funktion så man kan komme helt tæt på og fokusere meget præcist.

Sådan gør du:
1. Montér spejlreflekskameraet på teleskopet.
2. Find Månen eller planeten i kameraets søger.
3. Skift til "Liveview" på kameraet og centrér Månen/planeten
4. Zoom ind på liveview-skærmen og stil helt skarpt (Prøv dig evt. frem og tag en serie billeder ved forskelligt fokus>
5. Sæt kamerakontrollem på "Manuel" og prøv dig frem med eksponeringstider (typisk 1/30-1/500 sec ved 400ISO).

Man kan tage et par billeder eller en lang serie hvis man vil forsøge sig med at stacke dem. DSLR billederne er dog ofte så store at det kan få stackingprogrammet til at crashe.


Webcam og CCD-kameraer er suverænt de bedste til planeter og til nærbilleder af enkelte Måne-kratre.

Kameraet monteres direkte på teleskopet istedet for okularet. Da de har en ret lille chip, får man automatisk en stor forstørrelse, der normalt svarer til et ca. 6mm okular (80-200x forstørrelse). Ligesom med DSLR-kameraet kan man forøge forstørrelsen med en barlow-linse.

Webcam og CCD'ernes styrke er deres evne til at optage film eller mange små billeder hurtigt efter hinanden, som man kan stacke (lægge sammen til ét billede) ved hjælp af freeware software som registax. Dermed får man et gennemsnit af informationerne fra alle billederne, og får sorteret de dårligste af billederne fra, så elektronisk støj og lufturo elimineres.

Kameraet skal sættes til computeren, hvor man får et stort preview billede at stille skarpt på, og en lang række eksponerings- og billedjusterings muligheder. De afhænger af hvilken software kameraet kommer med, så det vil være for detaljeret at gå ind i her.

Men "køreplanen" er den samme som med de andre kameraer:
1. Monter kameraet (evt. sammen en med barlow-linse)
2. Find Månen/planeten
3. Zoom ind på billedet på skærmen og stil helt skarpt
4. Juster eksponeringstid/gain/kontrast til billedet er godt og tag en serie billeder eller en film.

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.