Ring til os på tel.: 26153133

Velkommen til Lyra

Kom godt igang med astrofoto

Astrofoto er ikke længere kun for udstyrs-nørder!
For spejlreflekskameraerne er blevet så billige og gode, at man nu kan komme rigtigt langt med dem. Så her er en guide til at tage gode astrofotos - selv med begynderkikkert

De sidste par år er spejlreflekskameraerne blevet meget mere lysfølsomme og har fået flere features der er praktiske til astrofoto, så de nu er langt bedre til astrofoto end de kølede farve-CCD kameraer.
Og meget lettere at komme i gang med!

Billederne her er fx taget med en Explorer150P på en EQ3 og et Canon EOS500D. Billederne er alle taget med på 10-20 40sekunders eksponeringer ved 1600ISO


Galakse-parret M81 & M82 i Karlsvognen, fotograferet med en Explorer150P på EQ3

Men hvad skal der så til for at tage gode astrofotos?
Først og fremmest skal man have en kikkert der er egnet til foto, et DSLR-kamera samt adapter og en motor til at følge stjernerne med. Dernæst skal man følge vejledningen her og gøre det med en vis portion omhyggelighed

  • - Teleskop og tilbehør - hvad skal du bruge?
  • - Rigtig opstilling af monteringen - pol-opstilling
  • - Fokusering - gør det let at få skarpe billeder
  • - Eksponering - hvor lang tid kan og bør du eksponere
  • - Billedbehandling på computeren

Teleskop og tilbehør
Et teleskop består grundlæggende af 2 dele: En montering (stativet) og selve kikkerten. Øjet kan kompensere for meget, men CCD'en registrerer ubønhørligt de mindste rystelser og dårlig fokusering. Derfor stiller det højere krav til kikkerten fange de lyssvage stjernetåger

- Montering. For at kunne fotografere stjerner skal man først og fremmest bruge en ækvatorialmontering med motor og helst med polsøger, så man kan indstille den præcist. En "ækvatorialmontering" er en montering, hvor den ene akse - kaldet polaksen - kan justeres så den peger skråt opad mod nordstjernen så den står parallelt med Jordens omdrejningsakse. Den skal også være af tilpas god kvalitet og dimensionering, for ikke at ryste ved det mindste vindpust.

Den mindste begyndermontering der lever op til disse krav er Skywatcher EQ3, men ellers er EQ5 oftest et bedre valg, fordi den er kraftigere og har polsøgers om standard, så den ikke er meget dyrere end EQ3 + polsøger. Den er så noget tungere.

Motorerne er også vigtige: De almindelige DC motorer til EQ3 og EQ5 kan normalt tracke præcist nok til ca. 1minuts eksponering, mens de computerstyrede monteringer (EQ3 Synscan, EQ5 Synscan, HEQ5PRO, CG5 og EQ6PRO) er mere præcise og tracker præcist nok til 2-3minutters eksponering.

Billederne til denne artikel er lavet med 40 sekunders eksponeringer, så de almindelige motorer kan også sagtens bruges

- Kikkerten. Der er jo mange teleskoptyper at vælge mellem; Linsekikkerter, newtons, SCT, Maksutov oma.

Newton og  ED teleskoperne er klart de bedste til astrofoto og da det kun er newton-teleskoperne man kan få i den billigere ende, er de det helt oplagte valg at starte med til astrofoto. Det skal dog være en parabolsk newton som typisk er f/5. Nogle billigere newtons bruger et sfærisk spejl som ikke giver så godt et billede og har større f/forhold. Derudover er det en klar fordel med et god kvalitet udtræk til fokusering og evt. med mikro-fokusering til fin-indstilling

Dermed er det billigste egnede teleskop til at starte med astrofoto, Skywatcher Explorer 150PDS på EQ3, som vi har brugt her

 

Opstilling af monteringen
En ækvatorial-montering er et stativ med et hoved hvor den ene akse kan opstilles parallelt med Jordens omdrejningsakse - mod nordstjernen - så en motor der drejer en gang rundt i døgnet ligesom Jorden, får kikkerten til at følge himlens bevægelse.

For at få den til at følge stjernerne præcist er det meget vigtigt at man retter den præcist mod himlens nordpol som er lige ved siden af Nordstjernen (Polaris). Hvis man ikke har en montering med polsøger kan man bruge kikkerten til at centrere på Polaris. Selv om det ikke bliver helt præcist kan det være godt nok.

Hvis man har polsøger, skal man starte med at finde Nordstjernen i den. Dernæst skal man dreje kikkerten, så stjernebillederne i søgeren (Cassiopeja, Karlsvognen og Lille bjørn) vender på samme måde som på himlen, og centrere Polaris i den lille boble. Se evt. detaljer i kikkertens manual

Fokusering
Den klare stjerne Vega med spikesFokuseringen er meget kritisk for at få gode astrofotos. For at lette fokuseringen skal man derfor starte med at finde et klar stjerne at stille skarpt på, aktivere kameraets "live-view" funktion og zoome billedet ind til 10x så man kan se den helt tæt på 

Når man bruger et newton teleskop får de klare stjerne "spikes" pga. sekundærspejlearmene, så det kommer til at ligne Disney-stjerner. Når man har perfekt fokus er spikene helt skarpe som vist th.


Man kan også bruge en Bathinov maske som vist th, som man sætter foran kikkerten. Når man har den på, får de klare stjerner 3 spikes som flytter sig når man flytter fokus ind og ud, og som krydser hinanden ved perfekt fokus. Man kan selv lave en maske ved at skrive den ud på karton (klik på billedet th.) og klippe den ud, eller man kan købe færdige masker her

 

Eksponering
For at få de svageste detaljer i stjerntågerne med, skal man eksponeringer så længe som muligt. Det er så som regel himlen der sætter grænsen hvor lang tid man kan eksponere, før baggrunden på billedet begynder at blive for lys.I byerne hvor himlen er lysets, kan man som regel højst eksponere ½ minut ved f/5. Hvis man bor i udkanten eller i nærheen af en by, er grænsen som regel 2-3 minutter og hvis man tager helt ud på nogle af de mørkeste steder kan man bruge helt op til 10-15 minutter

Teknikken sætter også sine grænser: For selvom man har pol-indstillet teleskopet nøje og motoren kører, er der grænser for hvor præcist den kan følge himlen, så man i praksis højest eksponere ca.1-3 minutter før unøjagtigheder får stjernerne til at flytte sig på billedet.Hvis man vil eksponere længere tid, kan man også bruge guiding. Det kræver så et ekstra lille teleskop, et CCD kamera og evt. en computer.

Men det kan man komme udover ved at tager mange billeder på kortere tid og lægger sammen (stacke). I stackningsprocessen kan man også forbedre billedet med et "Dark" billede, som man laver ved at tage et af billederne med støvhætten på kikkerten, så man får et billede der kun viser støj, som man så kan trække fra i billedbehandlingen.

Kameraet skal indstilles på 'raw' billedformat og sættes på manuel. Man kan sætte kameraet på 30sek og timer eller serie, men for at eksponere mere end 30 sek, skal man bruge en fjernudløser.

Billedbehandling
Først og fremmest skal man have lagt billederne sammen; Det kaldes stackning.  Deepsky Stacker er et af de bedste programmer til det.

Øverst tv. i menuerne udvælger man først billederne og evt. en dark frame hvis man har lavet en. Dernæst skal man registrere billederne (Register) og til sidst Stacke dem. Når man vælger "Register and Stack" kommer der et vindue frem, hvor der nederst er en tekstlinie "Recommended Setting" hvor man kan vælge måden at lægge billederne sammen på. inden man trykker "Align"

Når man har mange billeder (>15) giver det bedst resultat at bruge "Median-metoden", mens "Average" er bedst når man har få billeder.

Stackingen tager noget tid, men når den er færdig vælger man "Copy to Clipboard" og fortsætter i et billedbehandlingsprogram. Man kan enten bruge Adobe Photoshop, -Elements eller det gratis GIMP2 som alle har de funktioner der skal til.

Det første man skal er at "strække" billedet i funktionen "Levels" (i rullemenuen "colors"), så man får udnyttet informationen helt som vist i de to øverste billeder. Derefter skal man justere mætningen af billedet med "Curves" funktionen.

Her er vist to forskellige måder at gøre det på:

  1. Ved (i venstre side) at trække den højre af de 3 rulers mod signaltoppen i venstre side, som vist med den røde pil øv. tv. og derefter at hæve kurven i Curves over signal-linien ned. tv.
  2. Eller som vist øv. th. kun at trække den midterste ruler ind mod signaltoppen i venstre side. Dermed får man flere mellemtoner, men en meget lys baggrund som man så korrigerer ved at trække kurven ned som vist ned. th.

Metode 1. gør detaljerne tydeligere, men giver et hårdere billede, mens metode 2. giver et blødere detaljer, som man kan se på de endelige resultater på billededet. herover Hvilken måde der er bedst afhænger af billedmaterialet, men er også en smagssag, så det er bare med at prøve sig frem.

Man kan så også finpudse billedet bagefter med at finjustere kontrast/lysstyrke og evt. øge saturation i "Colors" for at få lidt mere farver frem


Om kikkertvalg til deep sky astrofoto
Newton teleskoperne er klart de mest overlegne teleskoper for pengene til deep sky astrofoto. Men monteringen skal have en polsøger og være af god solid kvalitet,, så EQ3 og EQ5 er de mindste monteringer der er egnet til det.

Hvis man vil have et transportabelt teleskop til det, anbefaler vi Explorr150PDS på EQ3.
Men ellers er EQ5 enbetydeligt mere solid montering. Den er 900kr dyrere, men da den kommer MED indbygget polsøger som er nødvendig til denne slags astrofoto, er den reelt kun 500kr dyrere. Til gengæld vejer den også 25kg, hvor EQ3 kun vejer 12kg, så den er noget tungere at transportere rundt.

Så her er vores "Best-buy" forslag som kan vælges med- eller uden Go-To computerstyring, hvis du vil fotografere stjernetåger gennem et teleskop:

3 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende
  • Explorer150P på EQ3

    Explorer150P på EQ3

    150mm f/5 parabolsk newton på EQ3. Med 2" Crayford udtræk og en super kvalitet ækvatorial-montering er den egnet til både at se og fotografere stjerner

    4.795,00 kr
  • Explorer150PDS-EQ5

    Explorer150PDS-EQ5

    150mm f/5 Parabolsk newton. Med 50,8mm Crayford med 1:10 mikrofokus på en solid EQ5 montering (Vist med Go-To)

  • Explorer200PDS på HEQ5PRO

    Explorer200PDS på HEQ5PRO

    200mm f/5 Parabolsk newton. Med 50,8mm Crayford med 1:10 mikrofokus på en solid computerstyret HEQ5 montering

    13.495,00 kr

3 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende