![]() |
Indkøbskurv | Afslut køb | Min konto | Email os | Hjælp | |||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
229 brugere online
|
Beregning af synsfelt og forstørrelseÅbningsdiameter og brændviddeSpejlet eller linsens diameter (D) er afgørende for hvor meget lys den samler, og hvor små detaljer den kan se (Opløsningsevnen). Brændvidden kaldes også Fokuslængden (F) og det er F, der afgørerer den fotografiske forstørrelse. F/Forhold F/forholdet er forholdet mellem brændvidden og åbningsdiameteren = F / D. F/forholdet kendes også fra almindelige linser, der typisk kunne være en 50mm (D) f/2,8. f/forholdet er udtryk for hvor meget lys teleskopet har i forhold til forstørrelsen Her er nogle af de typiske værdier man kan have behov for at kende, for at størrelserne giver mening:
Forstørrelse Når man skal observere i teleskopet, sætter man en linse bag i teleskopet. Denne linse kaldes okularet, og den er også karaktariseret ved at have en brændvidde. Forstørrelsen - som er et rent visuelt begreb - findes ved at tage forholdet mellem teleskopets og okularets brændvidde. Så hvis man fx. sætter et 10mm okular bagpå et teleskop med 1000mm brændvidde, giver det en forstørrelse på 1000/10 = 100x. Dermed kan man skifte forstørrelse ved at skifte okular, så man har typisk brug for 3-4 okularer for at dække sit behov for forstørrelser. ![]() Okularets synsfelt Men synsfeltet på himlen, afhænger ikke kun af forstørrelsen. Okularets tilsyneladende synsfelt har lige så stor betydning. På engelsk hedder det 'Apparent Field Of View' og forkortes "AFOV". AFOV er et udtryk for hvor lille et hul du har at kigge i, når du kigger i okularets frontslinse, som det er forsøgt illustreret på billedet th. Hvis et 25mm Superplössl okular med 52graders AFOV giver 100x forstørrelse, vil et 20mm ultrawide okular med 68graders AFOV give et lige så stort synsfelt på himlen, selvom det giver 125x forstørrelse. Om CCD og digitalkameraer Når man bruger CCD, digitalt SLR eller film, er forstørrelsen alene givet ved brændvidden. Men forskellige størrelser CCD eller film, vil kunne dække et større eller mindre udsnit af himlen, som illustreret til højre, hvor den lille CD kun fanger den centrale del af galaksen. Et digitalt spejlreflekskamera som Nikon D50 eller Canon EOS350D har en CCD på 22x15mm (helt præcist 22,2x14,8), mens den CCD der sidder i CCD-kameraer som StarshootDS eller Meade DSI pro kun er 6x7mm; De giver altså en meget større forstørrelse, og er dermed bedst egenede til mindre tåger og galakser
Barlow og telekompressorMan kan så ændre brændvidden med enten en Barlow linse, eller en telecompressor. En Barlow-linse er en spredelinse, som man sætter ind foran okularet, eller CCD'en. Den forøger brændvidden - typisk enten 2x eller 3x, men de kan også fåes som 4x eller 5x. En telecompressor er en samlelinse, som omvendt reducerer brændvidden - typisk til 0,5x eller 0,6x den oprindelige brændvidde. |